lørdag den 4. marts 2017

Spiir.dk - En privatøkonomisk app

 

Der er mange danskere, som får hjælp til at styre deres økonomi. Denne hjælp kan komme som rådgivning, programmer som excel, blogs som denne - og ja, naturligvis hjemmesider og software som Spiir.dk.

I denne artikel vil vi fokusere på hvordan Spiir kan hjælpe dig til at få et større overblik over din egen økonomi. Spiir har eksisteret i mange år, og arbejder ligeledes på at gøre økonomi sjovt og cool. Målet med deres software er, at hjælpe dig med at skabe en sund økonomi - en økonomi, hvor du bruger penge på det du gerne vil have. Selv siger Spiir.dk, at de har over 100.000 brugere, som er glade for at bruge deres platform. 

Liste over de 5 smarteste funktioner

Forbind din bank med app'en. Hvis du en af de mange banker, som bliver understøttet af Spiir, har du mulighed for at forbinde din bank med den app, som Spiir har. Det betyder, at det eneste du behøver fremover er, at tjekke Spiir, da du har mulighed for at se dine kontis derinde.

Et dynamisk budget der tilpasser sig din økonomi. Mens du bruger Spiir, vil budgettet automatisk opdatere sig selv. Denne funktion sørger for, at du ikke selv kommer til at lave en fejl i takt med, at du retter/opdaterer dit budget. 

Sammenlign dit budget med personer i samme situation. Har du nogensinde undret dig over om det du bruger på mad, er under eller over gennemsnittet af det personer i din situation bruger? Det kan du også med gøre med Spiir. Du kan sammenligne for singler, par og familier.

Upload dine kvitteringer til Spiir, og vær sikker på at du altid har dem lige ved hånden, såfremt at du skulle få brug for dem. Du kan lave en kort beskrivelse til kvitteringen samt skrive beløbet på regningen. 

Se hvordan dit forbrug forløber sig. Du har mulighed for at kunne se hvor mange penge du gerne vil bruge pr. Måned på mad, diverse og andre vigtige omkostninger. Bliver du en dag i tvivl om hvor meget du har tilbage til resten af måneden, kan du hurtigt logge på Spiir og finde ud af det.

Sådan kan din startside på Spiir.dk se ud. 

 


Tilmeld dig i dag - det er gratis

Kunne du være interesseret i at udnytte Spiirs smarte funktioner, kan du tilmelde dig helt gratis på deres hjemmeside (www.spiir.dk). Som nævnt er det gratis, og det kan derfor altid være en god mulighed, hvis du er i gang med at eksperimenterer med hvordan du bedst får styr på din privatøkonomi. 


tirsdag den 21. februar 2017

Optimér din økonomi overfor banken


Gør dig lækker overfor banken

Har du prøvet at være nede i banken, og få et afslag på en låneansøgning, eller bare generelt blevet modtaget dårligt? 

Hvis ja, er du ikke en af de eneste. Der er mange danskere som føler, at de ikke bliver modtaget korrekt i bankens miljø. For at gøre det nemmere for dig at bevæge dig i miljøet, vil jeg i denne artikel lægge vægt på hvad du kan gøre, for at optimere din økonomi således at den ser pæn ud overfor banken.

For at kunne give dig en simpel vejledning inden for dette område, skal vi forstå hvordan det er bankerne tænker, og det gør vi ved at kigge på følgende:
  • Kreditskamlen
  • Budgettet
  • Formueforhold
  • Kropsporg
Er de ovennævnte fire ting, de eneste som banken tager med i deres overvejelser? Nej selvfølgelig er det ikke det. Banken har mange variabler, som de skal tage højde for. Har du styr på de ovenstående fire forhold, er det dog min overbevisning at du er komme meget længere end så mange andre.

Kreditskamlen

Det første vi kigger på, er kreditskamlen. Denne er vigtig at tage med, da kreditskamlen er den metode, som mange bruger for at vurdere om du bør få en kredt eller et lån. Kreditskamlen indeholder følgende punkter:

  • Vilje
  • Evne
  • Udefrakommende forhold

Vi tager dem slavisk en for en.

Vilje: Viljen betyder en hel del i kreditskamlen. Viljen viser nemlig om du er interesseret i at betale lånet tilbage. Viljen bliver du altid vurderet på; når du snakker med banken, hvordan du bruger dine penge ift. at betale regninger og meget mere. Det er naturligvis altid godt, hvis du kan vise en historik med at betale til tiden på dine tidligere lån. 

Står du derimod i RKI på grund af manglende betaling til en række lån, kan det godt blive problematisk at bestå denne del. 

Evne: Evnen viser, om du rent faktisk har råd til at få det lån du nu gerne vil have. Evnen bliver udregnet ved at tage alle dine indtægter minus dine faste udgifter. Dette giver et rådighedsbeløb, som skal være af en vis størrelse.

Hvor stort dette rådighedsbeløb skal være variere fra bank til bank. En god tommelfingerrel er dog 6.500 kroner for enlige, 11.000 for par og ekstra 2.000 kroner pr. barn. 

Udefrakommende forhold: Dette er typisk forhold, som du ikke kan være herre over. Det kan være noget så voldsomt som en fyring, mens det også kan være noget så positivt som en uventet lønforhøjelse. Skattelettelser/forhøjelse, ændringer i generelle tilskud og regler og meget mere. 

Det er selvfølgelig svært at barrikere sig mod de negative udefrakommende forhold. Ofte kan du dog gøre det ved at have en nogenlunde opsparing, som du kun bruger i nødstilfælde. 

Du behøver ikke opfylde alle tre for at blive godkendt af kreditskamlen. Har du kun en ud af de tre, kan dette sagtens være nok. Det er typisk din privatkunderådgivers vurdering der vægter højest hos banken. 

Online banker/lånevirksomheder tænker anderledes

Hvis du skal ud og låne penge af en online bank eller af en anden lånevirksomhed, kan du blive mødt af andre kriterier. Dette skyldes, at disse virksomheder ofte har algoritmer (en maskine der analyserer, nemt fortalt) til at bedømme din økonomi ud fra de tal du har oplyst.

Det er primært dit rådighedsbeløb (indtægt minus de faste udgifter du har), som algoritmen tager udgangspunkt i. Jo højere et rådighedsbeløb, desto mere kan du låne - og omvendt. 

Fordelen ved at overveje de online alternativer er den hurtige reaktionstid som de kan tage. Ulempen er dog ofte, at det er ekstremt dyrt - og jeg vil næsten sige, at banken altid er et bedre alternativ i alle tilfælde.

Dette behøver ikke være tilfældet med alle online banker. Der kan være visse banker, som kigger på mere end blot dit rådighedsbeløb. 

Budget - værktøjet der giver overblikket

Du skal have udarbejdet et budget, da det viser at du har nogenlunde kontrol over din privatøkonomi. Målinger fra flere forskellige institutioner viser nemlig ofte, at folk uden et budget også er dem der glemmer at betale deres regninger til tiden, og derfor betaler mange rykkergebyrer.

At have lavet et fornuftigt budget viser ansvar, selvstændighed og vilje til at ville din egen økonomi. For mange kan det være svært at lave et budget, og har du aldrig prøvet dette før, kan du få hjælp at hente fra denne artikel (Budget for begynderen).

Jeg kan ligeledes anbefale en e-bog, som jeg har skrevet om området. Denne handler om at genvinde kontrollen over sin økonomi, hvis den er vokset fra dig. Du kan hente den på saxo.dk ved at klikke her (Styr på privatøkonomien). 

Formueforhold

Din formue spiller ligeledes en stor rolle. Har du en stor negativ formue, kan det være at du bare har optaget lån på lån, uden rigtig at tænke over hvilke konsekvenser det kan have for dig.

Der er mange der foretrækker at bygge en formue op ved at lave en opsparing. Dette er i sig selv godt, og jeg anbefaler ligeledes at du har en opsparing af en vis størrelse, som du kan bruge i nødstilfælde.

Den effektive måde at bygge en formue op på, er dog ikke altid at spare op eller investere sine penge. For at skabe en stabil og tryg formue, kan det sagtens være en fordel at betale sine lån med en højere rente ud.

Kropsprog

Når du går ind i banken, spiller din kropssprog en stor rolle for hvordan banken opfatter dig. Rådgiverne er nemlig mennesker helt ligesom dig, og mennesker har fordomme overfor hinanden. 

Kommer du - for at nævne et eksempel - med bukser der har huller i, samt en t-shirt der ser lidt for forvasket ud, kan rådgiveren hurtigt antage, at du blot er en lille kunde i bankens mange kunder. Tager du i stedet lidt finere tøj på, vil du kunne mærke, at du bliver modtaget på en helt anden måde.

Du skal naturligvis ikke lave helt om på dig selv - for i sidste ende er du bankens kunde, og hvis de ikke kan leve med dig, er det min anbefaling, at du tager dine bankforretninger hen til en anden bank. 

tirsdag den 14. februar 2017

Barnets økonomi: 14-17 år


 
Barnet - eller den unge teenager - er nu på et af sine sidste trin, inden at han eller hun vil blive betragtet som værende et voksent menneske i bankens øjne. Det er ligeledes i disse år, hvor den unge person har mulighed for at udvikle sin økonomi mere end hvad der har været muligt før.

Den unge person bør også blive inddraget i husholdningens økonomi i et omfang, som udruster barnet til den virkelige verden. Dette kan enten være i form af husleje (såfremt at barnet har en indtægt) eller være med til at forstå familiens budget, på et grundlæggende niveau.

Dette kan naturligvis diskuteres fra familie til familie - lad os i stedet springe ud i det sidste trin i barnets økonomi, nemlig alderen 14-17 år.

Kontoer barnet stadig kan bruge: 
  • Børneopsparingen (såfremt der ikke allerede er blevet indskudt 36.000)
  • Danske Gave
  • Min Konto
  • Min Opsparing

Danske Ung

En konto der passer perfekt til den unge person, som gerne vil have kontrol over sit daglige forbrug. Med Danske Ung har du mulighed for at se din saldo når du vil, og hvor du vil. På en og samme tid kan du nemlig tilgå netbanken igennem din PC, tablet eller mobil - og endda hente apps der giver dig et pænere flow.

Inde i netbanken, kan teenageren også betale de regninger, som han vil kunne begynde at få. Dette kunne være alt ligefra buskortet, overførsler og hvad de unge nu bruger deres penge på. ;-)

Danske Ung giver også den unge teenager til at få et Mastercard Direct, som gør, at teenageren nu kan betale direkte i butikken og ikke længere behøver kontanter. Mastercard Direct har ligeledes saldokontrol, som sikrer at kontoen ikke kommer i minus (overtræk). Ønsker i ikke et Mastercard Direct, kan der også tilknyttets et hævekort til kontoen. 

Ung opsparing

Med en ung opsparing, har du mulighed for at se saldoen inde på netbanken. I stedet for at skulle ned til banken for at få overført nogle penge til din dagligskonto, kan du nu gøre dette selv direkte i netbanken.

Du kan dog ikke have en ung opsparing, hvis du har "Min Opsparing". 

Afslutning

Mere er der ikke at sige til barnets grundlæggende økonomi. I det sekund at personen bliver 18 år, vil det være en helt anden verden, da han eller hun nu vil skulle have sit helt eget forhold til sin bank. Jeg vil råde den unge mand til at tage kontakt til banken, og få snakket om hvad han forventer at fremtiden - ofte har banken en ung trainee eller rådgiver, således at han/i ikke behøver at høre på en ældre herre, med mange års erfaring.

torsdag den 9. februar 2017

Barnets økonomi: 8-13 år


 
Når barnet fylder 8 år, vil barnet i de fleste pengeinstitutioner begynde at kunne få et hævekort. Barnet kan i højere grad kontrollere sin egen økonomi, uden at have far eller mor med inde over.

Fra barnet fylder 8 år og til barnet bliver 13 år, vil barnet ligeledes udvikle en større forståelsessans overfor privatøkonomi, og det er i denne tid, at det kan være godt at lære barnet om de grundlæggende begreber og principper.

Kontoer barnet stadig kan bruge:

  • Børneopsparingen
  • Danske Gave


Min konto

Min Konto er en dagligdags-konto, hvor barnet har mulighed for at styre sin egen økonomi. Havde barnet en ponduskonto før, vil denne blot blive opgraderet til Min Konto automatisk.

Der er mulighed for at få tilknyttet et hævekort til Min Konto. For børn under 14 år, vil de skulle gå ind i banken for at få hævet deres penge. Børn på 14 år og derover, vil kunne få en pinkode til deres kort, som de kan bruge i deres hæveautomater. 

Informationer:
  • Hos Danske Bank kan du selv vælge design på kortet
  • Kontoen er gratis at have
  • Barnet kan have kontoen til barnet er 17 år


Min opsparing

Når barnet bliver 13 år, åbner der op for en mulighed for at barnet kan have sin egen opsparingskonto, kaldet "Min Opsparing" hos Danske Bank. 

Denne konto giver barnet mulighed for at indsætte og hæve penge så ofte, som barnet har lyst. At have en opsparingskonto giver barnet en idé om hvor meget det tager, at spare op til et større køb. Dette er en væsentlig del af deres privatøkonomiske udvikling, da det kan forhindre dem i at optage unødvendige lån senere i livet.

Informationer:
  • Du kan indsætte så stort et beløb du har lyst til
  • Barnet kan have kontoen til barnet er 17 år (hvorefter kontoen automatisk bliver til Danske Indlån)
  • Du kan kun have en Min Opsparing, og opsparingskontoen kan ikke kombineres med Ung opsparing (fra barnet er 15 år)
  • Beregn hvor meget du vil have, alt efter indskud og indbetalinger på linket underunder






torsdag den 2. februar 2017

Barnets økonomi: 0-7 år





Børn kan i dag starte med at have deres egen lille "selvstændige" økonomi. Det kan være en god idé at starte tidligt, da det giver barnet mange fordele i takt med at barnet vokser op. I denne artikelserie vil vi kigge på hvilke produkter der kan være relevante for dit barn, og vi starter naturligvis med de yngste fra 0-7 år.

Da mange banker, sparekasser, realkreditinstitutioner og andre typer banker tilbyder forskellige former for produkter, har vi taget udgangspunkt i hvad Danske Bank tilbyder. Dette har vi valgt, da Danske Bank er Danmarks største bank.

Disclaimer: Pengeassistenten har IKKE modtaget nogen form for økonomisk tilskud fra Danske Bank for at bruge dem som case.

Børneopsparing

En af de mest oplagte kontoer at snakke om, er naturligvis børneopsparingen. En børneopsparing kan dog oprettes helt til børnene bliver 14 år, samtidig med at du kan lave indbetalinger i minimum 12 år på børneopsparingen.

Når du laver indbetaler, kan du ikke trække pengene ud igen. Pengene er bundet indtil en aldersgrænse, hvilket typisk er 18 eller 21 år.

De penge du indbetaler på børneopsparingen kan trække renter, mens du også kan vælge at investere dem i aktier eller investeringsfonde.

Det skal du vide om en børneopsparing:
  • Renterne eller afkastet fra aktier er skattefrie
  • Du kan maksimalt indbetale 3.000.- om året i 12 år (36.000.- i alt)
  • Kontoen kan oprettes fra år barnet bliver født til barnet er 14 år

Ponduskonto (børnekonto)

Det næste der kunne være relevant for et barn på 0-7 er det, som danske bank kalder for en ponduskonto. Alt efter hvilken bank du har, vil navnet være anderledes. Kontoen er dog blot en klassisk check-in konto, også kendt som en børnekonto.

Du har mulighed for at lave et ubegrænset antal indbetalinger, ligesom at du på vegne af dit barn kan overføre fra kontoen. At få et debitkort er ikke altid muligt. 

I takt med at barnet bliver ældre, har du mulighed for at lære barnet om simpel økonomi i form af overførsler. Du lærer barnet at der ikke findes en ubegrænset mængde penge, ligesom at du kan lære barnet at spare lidt op. 

Når barnet bliver 8 år, og dermed ikke kvalificerer sig til denne konto længere, vil den automatisk blive opgraderet til en konto, som vi kommer ind på i næste artikel. 


Andre kontoer

Der findes andre kontoer, som kunne være relevante til dit barn. Danske Bank har fx det de kalder for en "Gavekonto", som er en konto til dem der gerne vil give en person en gave i form af en opsparing. Når du snakker med din bank om dit barns økonomi, kan du sagtens stille dem et spørgsmål om hvorvidt de har andre relevante produkter til dit barn.